Malene Kobbersmed – Vanecoach
Jeg hedder Malene Kobbersmed og jeg brænder for at hjælpe dig med at slippe kost og træningsrestriktioner der resulterer i madstress og skam, for at skabe mere værdi og glæde i dit liv. Jeg har en bred erfaring med coaching inden for kost og træning og har tidligere arbejdet selvstændigt som personlig træner og kostvejleder. Den viden jeg har fået derigennem samt fra mine uddannelser, min personlige baggrund og mine klienter har jeg bl.a. brugt, til at holde foredrag omkring kost og træning.
Jeg er uddannet Sygeplejerske og har endvidere uddannet mig til Personlig træner, kostvejleder og VaneCoach. Jeg har herudover deltaget på adskillige kurser og foredrag inden for kost, træning og recovery coaching med fokus på kropshad til kropsro. Jeg bor i Aalborg med min dejlige kæreste og lille hund, men kommer oprindeligt fra Herning.
Jeg kender også til mange af de udfordringer livet har at tilbyde og har også opture og nedture som alle andre.
Jeg har selv kæmpet med rigide mad- og træningsregler, som fyldte hele min hverdag. Jeg har lært rigtig meget om mig selv og bruger den viden hver gang jeg støder på nye udfordringer. Alt dette har gjort at jeg startede min rejse som selvstændig, hvor jeg har fået den store glæde i at hjælpe dig, der kæmper med en masser regler – Dem kan du bryde.
Vi tager sammen ét skridt ad gangen – mod de nye vaner.